3 tips til dig, der skal sælge din bolig

 3 tips til dig, der skal sælge din bolig

Når man skal sælge sin bolig, er der mange ting, man skal have i tankerne og sørge for at få bragt i orden, inden man byder potentielle købere indenfor. Læs med her, hvor vi giver dig tre gode tips til, når du skal sælge din bolig.

At sælge sin bolig er en stor ting, særligt hvis man har boet i huset i mange år. Da kan det være svært at sige farvel til sit hjem, selvom man måske glæder sig til at flytte til noget andet. Herudover er der flere praktiske ting, der skal være i orden, inden et salg kan gå i orden.

Det lovpligtige energimærke

I dag er det lovpligtigt at indhente et energimærke til sin bolig forud for et salg. Energimærke angiver en boligs energiforbrug, præcis ligesom et køleskab eller en kummefryser. Energimærke har til formål at informere købere eller lejere om, hvor energieffektiv boligen er, men også hvor der med fordel kan sættes ind for at spare energi og dermed penge. Energimærke A er det mest energioptimale, mens det ikke står så godt til, hvis der er tale om Energimærke G.

Få udarbejdet en tilstandsrapport

Når man vil sælge sin bolig, er det også hensigtsmæssigt at få udarbejdet en tilstandsrapport. I den vil det fremgå, om der er skader eller mangler, der bør udbedres, og på den måde risikerer man som køber ikke at få en ubehagelig overraskelse, eksempelvis i form af et tag, der viste sig at skulle skiftes, og som kan løbe op i flere hundrede tusind kroner. Tilstandsrapport er ikke lovpligtigt, men det kan man med fordel få udarbejdet, da de færreste har lyst til at købe et ældre hus uden at vide, hvad der gemmer sig bag murene.

Ryd op og ryd ud

Det sidste tip herfra, hvis du går i salgstanker, er at gøre din bolig pæn inden fremvisning, så potentielle købere får et godt indtryk. Ryd op og gør rent og pift gerne op med grønne planter og et par nye puder eller tæpper. Som køber er det vigtigt at kunne se sig selv i den nye bolig, og det kan være svært, hvis der roder eller boligen er fyldt med ting. En klat maling kan også gøre underværker, og hvis der dufter af nybagte boller, når gæsterne kommer, gør det absolut heller ikke noget.

Related post